Velfærd

I Danmark har vi en såkaldt velfærdsstat. Det er en samfundsmodel, som er opstået i Europa i løbet af det 20. århundrede og som kendetegnes ved, at staten varetager en række forskellige funktioner, der er med til at give deres borgere en vid udstrækning af social sikkerhed.

I Danmark dækker vores velfærd bl.a. over:

–          Gratis uddannelse for alle fra grundskoleniveau og helt frem til universitetsniveau.

–          Gratis lægebehandling og hospitalsophold ved behandlingskrævende sygdom

–          Overførselsindkomster ved sygdom, arbejdsløshed, barsel etc.

Finansiering af velfærd

I Danmark finansieres velfærden igennem skatter og afgifter. Det vil sige, at både private og erhverv betaler skat af bl.a. indkomst og formue, og til gengæld modtager en række gratis ydelser. I Danmark findes bl.a. skatterne:

Indkomstskat – hvor du betaler en del af din indkomst til staten i skat.

Arbejdsmarkedsbidrag – yderligere skat på lønindkomst.

Skat af formue, ejendom og besiddelse – denne skat udgør omkring 4-5% i dag.

Afgifter på varer og tjenester – det gælder bl.a. momsen, punktafgifter på alkohol, energi, biler osc.

Produktionsskatter – som opkræves hos de producerende virksomheder.

Den offentlige sektor

Den offentlige sektor udgøres af stat, regioner og kommuner, der har forskellige rettigheder og pligter i forhold til at levere velfærd til danskerne. F.eks. er sundhed og sygehuse i regionalt regi, mens universiteter er statslige og daginstitutioner kommunale.

Uddannelse

I Danmark har de fleste mennesker en uddannelse. Kun 20% af danskerne har grundskolen som den eneste afsluttede uddannelse. I 1981 var tallet 41% og danskerne er altså blevet meget bedre uddannede i løbet af de sidste godt 30 år.

Der er flere kvinder end mænd i Danmark, der tager en lang videregående uddannelse, og de er også i overtal på de mellemlange uddannelser. Til gengæld er der stadig flest mænd, der tager erhvervsfaglige uddannelser som f.eks. håndværker eller kok. Mellemlange uddannelser kan f.eks. være sygeplejerske, pædagog og lærer, mens lange videregående uddannelser er universitetsuddannelser som læge, psykolog, gymnasielærer, økonom og mange andre ting.

Statistikken siger, at et barn i Danmark typisk kommer til at bruge 17 år af sit liv på skolegang, før det sidste eksamensbevis bliver overrakt.

I Danmark er der ikke skolepligt, men der er undervisningspligt. Det betyder, at man kan vælge at undervise sit barn hjemme eller på anden måde forestå en undervisning, som ikke er i folkeskoleregi. Undervisningspligten i Danmark gælder for 10 års grundskoleuddannelse.

I Danmark er der meget få børn, der hjemmeskolen – sandsynligvis mindre end 1000. Langt de fleste børn i Danmark går i folkeskolen i 10 år. Fordelingen mellem folkeskole og privatskole svinger lidt afhængigt af klassetrin og der er også stor geografisk forskel.

På landsplan er der på en årgang ca. 55.000 børn i folkeskolen og ca. 10.000 børn i en privat- eller friskole. I 8. og 9. klasse er der også en del børn, der går på efterskole. I 10. klasse er der lige så mange børn på efterskole som i folkeskolen. Det er godt halvdelen af danske børn, der pt. Tager den valgfri 10. klasse med.

Statistik over højest fuldførte uddannelse i Danmark 2014

Grundskole: 20%

Gymnasiel uddannelse: 6%

Erhvervsfaglig uddannelse: 36%

Kort videregående uddannelse: 5%

Mellemlang videregående uddannelse: 16%

Lang videregående uddannelse: 9%

Forskeruddannelse: 1%

Ikke oplyst uddannelse: 4%

Stemmeret

I Danmark har du stemmeret, når du er fyldt 18 og dermed er myndig. Der er flere forskellige typer valg i Danmark, og også lidt forskellige regler for stemmeret. Du kan blive klogere på stemmeret i Danmark herunder.

Folketingsvalg

Folketingsvalg er mindst hvert 4. år, og der skal vælges 179 medlemmer til Folketinget, hvoraf 2 kommer fra Grønland og to kommer fra Færøerne. For at stemme til folketingsvalget, skal du være dansk statsborger og have fast bopæl i Danmark.

Kommunalvalg

Alle myndige beboere med folkeregisteradresse i en kommune, har ret til at stemme til kommunalvalget. Du skal altså ikke nødvendigvis være dansk statsborger. Hvis du ikke har dansk indfødsret, skal du have boet i Danmark i mindst 3 år før valget. Dette gælder dog ikke EU-borgere og mennesker med islandsk eller norsk statsborgerskab, som altid har stemmeret på lige fod med folk, der har dansk indfødsret.

Kommunalvalg afholdes sammen med valg til regionsrådene, og det sker på en helt fast dag: den tredje tirsdag i november hvert 4. år. Sidste gang var 19. november 2013.

Regionsrådsvalg

Regionsrådsvalg falder altid sammen med kommunalvalg og det første blev afholdt d. 15. november 2005. Det seneste blev afholdt d. 19. november 2013. Regler for stemmeret ved regionsrådsvalg følger reglerne for stemmeret ved kommunalvalg.

Europaparlamentsvalg

Både danskere og andre EU-borgere med bopæl i Danmark kan stemme til Europaparlamentsvalgene. Valgene afholdes hvert 5. år og det næste valg til Europaparlamentet falder i 2019. I Danmark vælges 13 medlemmer til Parlamentet.

Andre valg og folkeafstemninger

Udover valg til de folketing, kommunalbestyrelser, regionsråd og Europaparlament, foretages der i Danmark andre former for afstemning med borgerinddragelse. Det gælder de såkaldte folkeafstemninger. For at stemme til disse, skal du have stemmeret til folketingsvalg.

Der findes to slags folkeafstemninger: bindende og vejledende.

En bindende folkeafstemning betyder, at Folketinget skal følge resultatet af afstemningen. Bindende folkeafstemninger anvendes bl.a. ved ændring i grundloven, indgåelse af internationale traktater og lovforslag, som mindst 1/3 af Folketingets medlemmer ønsker at få til afstemning.

En vejledende folkeafstemning betyder, at Folketinget ikke er forpligtiget til at følge resultatet.

Der har i Danmark været afholdt én vejledende folkeafstemning: EF-pakken tilbage i 1986.

Kultur Og Kirke

Nedenfor kan du læse mere om forskellige kulturinstitutioner i Danmark og om den danske folkekirke. Tallene tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks oversigt over Danmark i Tal 2014.

Biograf statistik

I Danmark er biografen den mest besøgte kulturinstitution, og der blev i 2010-12 solgt omkring 13 millioner biografbilletter i Danmark om året. I Danmark er Nordisk Films biografer de dominerende, og de viser en stor del af de ca. 600 forskellige film, der årligt vises på det store lærred.

De bedst sælgende danske biograffilm nogensinde er tre Olsen Banden-film, der hver solgte mere end 1 million eksemplarer.

Teater i Danmark – nøgletal

Teater er en klassisk kulturinstitution i Danmark, som er præget af relativt små besøgstal og store offentlige tilskud. Siden 1980erne er besøgstal i danske teatre faldet 30% og i dag sælges der ca. 1 million teaterbilletter årligt hvoraf de 200 er opera.

Statistik for danske museer

Mens teatre oplever en tilbagegang i besøgstal, har museer oplevet flere besøgende i de seneste år. De mest besøgte museer i Danmark er hhv. Louisiana med 593.000 årlige besøgende (2012) og Aros med 551.000 årlige besøgende (2012).

Den danske folkekirke statistik

I Danmark er 76% af danske mænd medlemmer af folkekirken, mens 80% af danske kvinder er medlem af folkekirken. Tallet er faldende og har været det i en årrække. Der er færrest medlemmer af folkekirken på Sjælland og i større byer som Aarhus, Aalborg og Odense.

Omkring 50.000 unge konfirmeres årligt i folkekirken, mens der foretages ca. 10.000 kirkelige vielser på årsplan.

Borgerservice

Som borger i Danmark har du en række serviceydelser, som du kan modtage hos Borgerservice. Her kan du også gå til, hvis du har spørgsmål eller særlige forespørgsler, som angår dit borgerskab i Danmark. Borgerservice findes både online på nettet og som fysiske kontorer rundt omkring i landet, hvor du kan få hjælp til en række forskellige ting. På flere kommuners hjemmesider kan du komme direkte i kontakt med Borgerservice igennem en chatfunktion.
Borgerservice er formelt en del af de danske kommuner, og således en offentlig instans. De betegnes også som ”borgerens indgang til det offentlige”. Som regel kan du finde din lokale borgerservice på rådhuset eller biblioteket. I større byer kan der dog være separate Borgerservice rundt omkring i byen.

Du kan f.eks. besøge borgerservice, hvis du skal:
– Skifte adresse
– Have nyt pas eller kørekort
– Have nyt sygesikringsbevis og sundhedskort eller skifte læge
– Hjælp til NemID og offentlig selvbetjening
– Spørgsmål til SKAT
– Har andre spørgsmål, som du er i tvivl om kommunen kan hjælpe med

Idéen bag borgerservice

Borgerservice er lavet for at gøre det nemt for borgerne at komme i dialog med det offentlige og få hjælp til forskellige ting. Tanken er, at man skal kunne møde op, trække et nummer og inden for ganske kort tid få en direkte snak i øjenhøjde med en kommunale medarbejder, der enten selv kan hjælpe eller kan hjælpe en videre i systemet.

Din lokale Borgerservice

Vil du vide mere om din lokale Borgerservice? Besøg din kommunes hjemmeside, her vil du kunne se, hvor din lokale Borgerservice er placeret, og du vil kunne se åbningstider og anden information omkring de services, som Borgerservice tilbyder.

Borgerrettigheder i Danmark

Borgerrettigheder er de rettigheder du har, fordi du er borger i et givent samfund. Det betyder også, at borgerrettigheder er forskellige fra samfund til samfund.
På den måde adskiller borgerrettigheder sig fra menneskerettigheder, som er universelle rettigheder for alle mennesker på tværs af verdens mange forskellige samfund.
Historisk tager borgerrettigheder udgangspunkt i tankerne hos den franske filosof Jean-Jacques Rosseau, som selv har opfundet begrebet tilbage i 1762. Mange har siden påvirket betydningen af ordet og diskuteret, hvad borgerrettigheder dækker over.

Danske borgerrettigheder

De borgerrettigheder, som du har som dansker i Danmark defineres bl.a. af grundloven. Her kan du bl.a. læse, at du har ret til
–          Privatlivets fred
–          Religionsfrihed
–          Ytringsfrihed
–          Forsamlings- og foreningsfrihed
–          Ret til beskyttelse mod bagtalelse og tilsvining
–          Ret til at søge arbejde
–          Ret til sygedagpenge og dagpenge ved arbejdsløshed
–          Valgret og ret til at blive valgt
–          Rørelsesfrihed
–          Retssikkerhed
–          Ligeberettigelse mellem mænd og kvinder
–          Ret til at forsvare sit land mod udefrakommende trusler

Borgerrettigheder og pligter

Som borger har du ikke kun rettigheder, du har også en række pligter. Disse defineres også i den danske grundlov. Som borger i Danmark har du pligt til:
–          At overholde landets love
–          At modtage 10 års undervisning
–          At betale skat
–          At bidrage til landets forsvar (værnepligt)
–          At påtage sig borgerligt ombud

Jeg Er Medborger I Danmark

Som borger i Danmark er du borger i et af verdens mest velhavende lande. Her har du en lang række rettigheder og et stærkt socialt sikkerhedsnet. Udover at være tilknyttet staten, er du tilknyttet en region og en kommune.

Nedenfor kan du læse nogle grundlæggende informationer om at være dansker i Danmark og du kan finde statistik omkring danske borgere. På resten af hjemmesiden her finder du meget mere information om forskellige emner inden for medborgerskab i både Danmark og udlandet.

Danske Regioner

Der er fem regioner i Danmark. Deres hovedansvar er sundhedsvæsen og hospitaler, regional udvikling samt drift af en række sociale institutioner. De danske regioner er:

–          Region Nordjylland

–          Region Midtjylland

–          Region Syddanmark

–          Region Hovedstaden

–          Region Sjælland

Danske Kommuner

Der er 98 kommuner i Danmark. De hører alle under en af Danmarks regioner. I alle Danmarks kommuner sidder en kommunalbestyrelse og en borgmester. Kommuner i Danmark driver bl.a. folkeskoler og pasningstilbud, ældrepleje, vejnet og mange andre lokalt forankrede opgaver. 

Statistik om at være borger i Danmark

Borgere i Danmark pr. 1. Januar 2014: 5.627.235

Befolkningstæthed pr. km2: 130.5

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende: 29 år

Gennemsnitsalderen for ægteskab: Mænd 35 år, Kvinder 32 år

Mænds gennemsnitsalder: 77.9 år

Kvinders gennemsnitsalder: 81.9 år

I gennemsnit bliver hver 9. dansker indlagt på et hospital i løbet af et år

Befolkningssammensætning i Danmark 2014

0-19 årige: 5.63%

20-59 årige: 23.6%

60 år +: 52.2%

Indvandrere og efterkommere: 11.1%

Fra ikke-vestlige lande: 7.2%

FACTS OM DANMARK

Som borger i Danmark udgør du sammen med resten af danskerne kun 0.8 promille af jordens befolkning på 7 milliarder.

Mænd i etagebyggeri er indlagt 15% oftere end gennemsnittet

98% af danske familier har en mobiltelefon

81% af danske familier har en bærbar computer

95% af alle danskere anvender internet i hjemmet

Danske værdier

Man kan ikke tale om ytringsfrihed uden at komme til at tænke på danske værdier generelt.

Men hvad er danske værdier egentligt?

– Ytringsfriheden er selvfølgelig en dansk værdi.

Ligesom vores demokratiske frihedsrettigheder.

Vores vælfærdssamfund afspejler også nogle danske værdier om at vi gerne vil passe på hinanden.

Men hvad med Janteloven?

-og nogle af de andre mere uheldige ting som Danmark er kendt for?

Vores unge er f.eks. nogle af dem der drikker mest alkohol i hele verdenen.

-Og så viser statistikker at vi er et af de lande der har størst stigning i brugen af lykkepiller.

-Og hvad med rasmisme og vores tolerance overfor andre?

Kan man i det globale samfund overhovedet tale om specielle danske værdier? -Eller er indflydelsen fra andre lande blevet så stor at man kun kan tale om vestlige værdier?

Måske hører man alt den snak om danske værdier fordi vi netop er bange for at miste det danske i alt vores EU integration.

På min søgning efter emnet danske værdier, er det svært at finde ud af konkret hvad vores danske værdier egentlig er og om de overhovedet findes.

Vi har selvfølgelig noget kultur arv og nogle traditioner; men har vi nogle egentlige fælles grundlæggende værdier, som skiller sig ud fra andre lande?

Den tidligere regering nedsatte faktisk en “Værdikommission” for at finde ud af netop dette; men d. 5. november i år kunne man læse at den nye regering har nedlagt denne igen, inden arbejdet blev færdig gjort.

Jeg stiller nok flere spørgsmål i denne artikel end jeg besværer; men måske formår jeg at sætte nogle tanker igang hos nogle læsere.

Ytringsfrihed

STØT! Ytringsfrihed

Ja, vi kan jo nok ikke have en side, der hedder Støt Ytringsfriheden uden at have et enkelt indlæg, som også handler om ytringsfrihed.

Ytringsfrihed handler om at have ret til at tale frit eller på anden måde udtrykke sig, f.eks. på skrift uden censur eller andres godkendelse først.

Ytringsfrihed er grundlæggende for et velfungerende demokrati, med fri meningsudveksling.

I Danmarks Grundlov er ytringsfriheden indskrevet i paragraf 77:

“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Ytringsfriheden er som i kan læse ovenfor, derfor ikke uden forbehold. Det vil altid være sådan at man skal stå til ansvar for det man har sagt.

Har man f.eks. tavshedspligt på et område, kan man selvfølgelig ikke ytre sig på det område uden at kunne blive straffet for det.

Man må heller ikek krænke privaltlivets fred, eller true landets sikkerhed.

Man kan selvfølgelig også tænke lidt over hvordan det man siger vil blive opfattet og modtaget af folk, så man ikke unødigt træder folk over tæerne…men mindre man da er ude på at provokerer nogen. -Men så må man også selv tage de diskussioner det kan afsted komme.

Faktisk findes der i Danmark både en Racismeparagraff og en Blasfemiparagraf i Dansk straffelov, som henholdsvis forbyder at true, håne, eller nedværdige andre på baggrund af deres race, hudfarve, oprindelse, tro eller seksuelle orientering samt at vise manglende respekt for andres tro.

Ytringsfrihed er selvfølgelig ikke noget vi kun har i Danmark. Ytringsfrihed er også med i FN’s Verdensærklæring om menneskerettigheder, i artikel 19.

“Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.”

Også i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er ytringsfrihed med, i artikel 10:

“Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.

Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.”

Hvorfor skal regeringen blande sig i alt?

Hvorfor skal regeringen blande sig i alt?

Regeringen har begået endnu en stupiditet. ”Nyheden” er godt nok et par måneder gammel, men det gør den ikke mere grel. For et par måneder siden kom det nemlig frem, at regeringen ville afskaffe de såkaldte lån på internettet, som blandt andet Pengeautomaten mv. udbyder. I korte træk, så mener regeringen altså ikke, at vi danskere kan styre vores egen økonomi – og magen til vås skal man da lede længe efter! 

Fordi det mindretal af danskerne har svært at håndterer dig sparepenge, skal det vel ikke gå udover alle os andre? Det ville jo være det samme, som er alt madprodukter kun måtte indeholder 3-6 % fedt, fordi et par enkelte overvægtige ikke har helt styr på, hvilken fedtprocent der ville hjælpe på deres vægt. Er vi virkeligt kommet så vidt, at vi ikke længere kan være herre over vores eget liv? Det næsten bliver måske at rygning helt forbydes?

Man skulle tro at regeringen havde for lidt at lave, siden de bruger tid og kræfter på sådan nogle vås! De burde i stedet arbejde på, at mindske kriminalitet og sørge for, at mindske antallet af fattige og folk der ufrivilligt lever på gaden. Her på hjemmesiden kan vi hurtigt komme på over 500 emner, som de kunne tage fat på, i stedet for at blande sig i gud og hver mands brug af penge.

Ak nej – hvor mon det ender henne?

Helle Thorning-Schmidt regeringen

Den nye regering

D. 15. september havde Danmark valg til folketinget.
Inden da var der mange spændende debatter og der var tæt løb lige indtil valgdagen.
Udfaldet af valget blev sådan at Danmark fik sin første kvindelige statsminister, Socialdemokraten Helle Thorning –Schmidt.
Statsministeren har dannet sin regering sammen med partierne SF og De Radikale.

Miniasterlisten ser således ud:

SOCIALDEMOKRATERNE, 11 MINISTRE:

Statsminister: Helle Thorning-Schmidt

Finansminister: Bjarne Corydon

Justitsminister: Morten Bødskov

Social- og integrationsminister: Karen Hækkerup

Europaminister: Nicolai Wammen

Minister for by, bolig og landdistrikt: Carsten Hansen

Børne- og ungdomsminister: Christine Antorini

Forsvarsminister: Nick Hækkerup

Beskæftigelsesminister: Mette Frederiksen

Transportminister: Henrik Dam Kristensen

Fødevareminister: Mette Gjerskov

SOCIALISTISK FOKLEPARTI, 6 MINISTRE:

Udenrigsminister: Villy Søvndal

Erhvervs- og vækstminister: Ole Sohn

Sundhedsminister: Astrid Krag

Miljøminister: Ida Auken

Minister for eksport og udenrigshandel: Pia Olsen Dyhr

Skatteminister: Thor Möger Pedersen

DET RADIKALE VENSTRE, 6 MINISTRE:

Økonomi- og indenrigsminister: Margrethe Vestager

Udviklingsminister: Christian Friis Bach

Videnskabsminister: Morten Østergaard

Kulturminister: Uffe Elbæk

Kirke- og ligestillingsminister (og nordisk samarbejde): Manu Sareen

Klima- og energiminister: Martin Lidegaard

Folketinget

I Danmark har vi demokrati. Det vil sige at borgerne vælger hvem de ønsker der skal reagerer landet. Det gør man ved at stemme på et parti eller stemme personligt på forskellige kandidater der stiller op til Folketinget. Der skal minimum være valg til Folketinget hvert fjerde år. Der stemmes 179 medlemmer ind i Folketinget fordelt over partierne med mandater.

For at kunne stemme skal man være fyldt 18år og være dansk statsborger. Kvinder fik stemmeret i Danmark i 1915.

Folketinget har ifølge Grundloven den lovgivende magt i Danmark i samarbejde med landets kongelige regent. Dronningen deltager dog i praksis blot ved at underskrive de love som Folketinget vedtager. Dronningen kan dog nægte at skrive en lov under, hvis hendes højhed f.eks. mener at loven vil true borgenes sikkerhed eller rettigheder.

Da der sjældent er nogle partier der har absolut flertal består den danske regering af et flerpartisystem og lovforslag skal derfor behandles igennem forhandlinger mellem de forskellige partier.
Regeringen dannes af de partier der kan skabe flertal. Resten af partierne kaldes for oppositionen.

Christiansborg

Folketinget holder til på Christiansborg. Christiansborg er et slot beliggende på Slotsholmen i det indre København.

Der har ligget et slot på dette sted siden omkring 1170; men slottet har ændret form adskillige gange. Først blev Absalons borg opført. Siden blev Københavns Slot opført på ruinerne af Absalons borg i 1443.
Under Christian d. 6. blev det gamle Københavns Slot nedbrudt og det første Christiansborg blev opført og stod færdigt i 1740.

Det første Christiansborg stod dog kun i omkring 50år, da slottet brændte i 1794.
Opbygningen af det andet Christiansborg blev påbegyndt i 1800, under Christian d. 7; men stod ikke færdig i hans regerings periode.

Da Christiansborg brændte fik kongefamilien bolig på Amalienborg og ingen ønskede rigtigt at flytte tilbage til Christiansborg da det andet slot stod færdigt.
Omkring 1848 stoppede enevældet i Danmark og Danmark fik sin første demokratiske grundlov og slottet blev statens ejendom, og har siden da huset det danske parlament.

I 1884 brændte det andet Christiansborg. Arkitekterne til det tredje Christiansborg blev udvalgt af regeringen ud fra en konkurrence og man begyndte opførelsen i 1906 og stod endeligt færdigt i 1928.

Ledere på Borgen

Vi har snakket om det før og nu gør vi det igen – den gode leder på Borgen. Hvert parti har hver sin eller sine ledere. Ofte er der tale om flere indenfor hvert deres arbejdsområde. Over mellemlederne er der så en parti topleder, som har det helt overordnede ansvar for partiet. Over ham eller hende, er der så ministrene, hvis poster er spredt udover forskellige partier. Over dem, er så statsministeren, som i øjeblikket er Helle Thorning Smith. Hun har det hele overordnede ansvar over Borgen og os danskere. Som du allerede nu kan se, at adskiller Borgen sig væsentligt for det danske erhvervsliv. På Borgen er der utroligt mange ledere på utroligt lidt plads. Deres arbejdsopgaver er i vid udstrækning forskellige, men hvordan håndteres de interne stridigheder, når f.eks. en miljøleder kommer op og toppes med en udlandsleder? De er jo begge ledere og i forhold til den traditionelle opbygning af et organisationsdiagram, så er de på lige fod i forhold til rankorden. Derfor opstår der ofte store interne stridigheder, som medierne opsnapper og rapporterer omkring. Det der normalt ikke ville blive til en udfordring i en normal virksomhed, bliver eskaleret, da to kamphaner med samme position, kæmper om at få folk over på deres side, så de kan få ret i stridigheden. Alt dette sker til stor mediebevågenhed, der fører til massiv skade på partiet og dets omdømme.

Selvom det kan lyde let, at implementerer en organisation som i en professionel virksomhed, så må man også bare erkende, at strukturen på Borgen er anderledes end i alle andre virksomheder. At skulle lede Borgen og hele Danmark, som Helle Thorning Smith gør det, er ikke en nem opgave. Og den bliver ikke nemmere af, at man hedder Lars Løkke Rasmussen, Poul Nyrup og hvad de ellers har heddet i gennem tiderne. Udfordringerne og problemstillingerne er bare nogle andre.

Alligevel vil vi slå et slag for, at der kigges nærmere på, hvordan ledere fungerer i det traditionelle erhvervsliv, for der er ikke nogen tvivl om, at lederne på Borgen stadigt kan lære meget. Man bliver nok/ forhåbentligt aldrig enig på tværs af partier, men indenfor partiet, bør der være et fælles fodslag om, hvordan partiet ønsker at føre deres politik. Hvis ikke den opnås, så betyder det problemer. Den gode partileder er derfor denne, der sørger for, at alle arbejder i samme retning.