fredag den 26. januar 2018

De røde medier

Videnskabeligt bevist

Videnskabeligt bevist er det ikke, men en netundersøgelse i avisen.dk to dage før valget med næsten 10.000 deltagende giver en meget kraftig indikation af, hvad flertallet af danskerne mener om dækningen under det meste af valgkampen. 89 procent sagde ja til, at medierne havde favoriseret Helle Thorning-Schmidt, mens kun fire procent mente, at Lars Løkke Rasmussen havde fået særbehandling. De resterende syv procent svarede hverken eller. 
Problemet med denne type undersøgelse er naturligvis, at den ikke nødvendigvis er repræsentativ, da man ikke har udvalgt de adspurgte. I en blog på dagbladet Børsen opholder en Kaj Høivang sig dog bl.a. ved to interessante forhold. For det første ligger avisen.dk med hældning til venstre side, og avisens læsere er følgelig af nogenlunde samme observans. For det andet er resultatet så entydigt, at der næppe er tvivl om, at et markant flertal af danskerne har gennemskuet, at ikke mindst TV ikke har været i stand til at holde sig upartiske under valgkampen. 
Og så er der noget særdeles tankevækkende ved, at undersøgelsens resultat – så vidt jeg kan finde frem til – overhovedet ikke har været diskuteret i andre medier, altså ud over i en blog på Børsen. Det siger noget om journalisternes valg og fravalg af historier. 
Dermed er vi ved sagens kerne. Journalisterne stemmer massivt til venstre, og journalistikken bliver derefter. Det er sjældent de lodrette løgnehistorier, medierne bringer. Langt mere benyttet er det at forvride kendsgerningerne som under den skandaløse TV-avis, som jeg har skrevet om tidligere. Og endelig er der især alle de historier, som medierne ikke bringer. Man kan selv forestille sig effekten, hvis befolkningseksplosionen i særligt Afrika syd for Sahara havde fået god dækning på TV-mediet som den afgørende forklaring på, at asyltallet kun går én vej, nemlig opad.
Samlet set kan det uden videre konstateres, at medierne statistisk set er fjender af sandheden og i stedet foretrækker at forvride virkeligheden efter den gennemsnitlige journalists verdensbillede. 
Det er altid godt at vide, hvem der er blandt ens modstandere.

Dansk Folkepartis sidste chance

Det er godt nyt, at blå blok vandt valget i går


Det er godt nyt, at blå blok vandt valget i går. Sejren var nogenlunde klar, og alene den mærkværdige situation, at alle fire nordatlantiske mandater gik til rød blok, gjorde, at det samlede resultat er det tættest mulige, nemlig 90 mod 89.
Dansk Folkeparti stormede frem til over 21 procent af stemmerne, markant mere, end de efterhånden håbløst upræcise meningsmålinger spåede. Der er grund til at glæde sig over Dansk Folkepartis valgsejr, men ikke af helt de samme grunde, som partiets varme tilhængere ellers vil hæfte sig ved.
Det er glædeligt, at over en femtedel af vælgerne nu er så bekymrede over den førte udlændingepolitik, at de blandt andet derfor vælger at sætte kryds ved liste O. Det viser, at den nuværende politik bliver mere og mere uholdbar. Ganske vist var Dansk Folkeparti ikke gået så meget frem, hvis ikke Lars Løkke Rasmussen havde vist sig som en mand med så ringe evne til at kende forskel på egne og skatteydernes penge, at jeg personligt ikke ville købe en brugt bil af ham. Men det ændrer ikke ved, at det blev Dansk Folkeparti, der høstede gevinsten, ikke De Konservative, som tidligere var det naturlige valg for mange venstrevælgere, hvis krydset blev flyttet.
Dansk Folkepartis 37 mandater – tre mere end Venstres 34 – gør det noget nær umuligt for Dansk Folkeparti at undslå sig at indtræde i en regering ledet af Venstre. Hvem ved, måske det bliver en flertalsregering med alle de borgerlige partier, men jeg hælder til en V-DF regering. Og nu bliver det helt afgørende for Dansk Folkeparti. Hvilken politik kan de nemlig føre, når de er bastet og bundet af det regeringsgrundlag, der kan opnås enighed om med Venstre?
Intet tyder på, at Dansk Folkeparti vil stille ufravigelige krav til Venstre om, at udlændingepolitikken strammes, så det virker. Flygtningekonventionen og underdanigheden over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil forblive uantastet. Ej heller vil Dansk Folkeparti kræve permanent grænsekontrol genindført. 
Når det i de kommende par år kommer til at stå krystalklart for vælgerne, at heller ikke en regering med deltagelse af Dansk Folkeparti evner at bremse massetilstrømningen nævneværdigt, vil flere og flere se sig om efter alternativer. 
Og når den tid kommer, vil Dansk Samling være opstillingsberettiget til det næste valg til Folketinget. Dansk Folkeparti ved godt alt dette, men partiet er fange af sin egen succes. Et regeringssamarbejde vil udstille Dansk Folkeparti som et rent magtparti, der vil gå på kompromis med næsten hvad som helst for at sidde med ved bordet, skønt det betyder, at partiet netop ikke har magt, hvor det er allervigtigst; kampen for Danmarks fortsatte selvstændighed som et frit land for det danske folk. 
Dansk Samling vil vide at kende sin besøgelsestid næste gang, danskerne skal stemme.

Den totalitære elite

For knap syv år siden skrev jeg i en kronik i Jyllands-Posten


For knap syv år siden skrev jeg i en kronik i Jyllands-Posten, hvad der sandsynligvis ville ske, hvis ikke indvandringen fra den tredje verden blev bragt til ophør. Jeg spåede i øvrigt, at Dansk Folkeparti ville få over 20 procent af stemmerne ved et valg. I parentes bemærket vil Dansk Samling og jeg nu gøre, hvad der står i vor magt for at sørge for, at det bliver sidste gang, at Dansk Folkeparti når et sådant resultat. Men nu til sagen, som ikke har så meget med Dansk Folkeparti at gøre. 
Jeg skrev bl.a. følgende i kronikken:
”Presset af Dokumentationscentret for Racediskrimination, Institut for Menneskerettigheder og andre vil Folketingets flertal og domstolene efterhånden skærpe de såkaldte racismebestemmelser, og det vil blive stadig vanskeligere at opponere mod den førte politik, uden at dette vil medføre en dom for såkaldt racisme. 
Til illustration af dette tjener, at Europarådet for nylig kritiserede Danmark for ikke i tilstrækkelig grad at anvende det juridiske system til at kriminalisere ytringer vendt mod især den muslimske indvandring. Danmark har en i europæisk sammenhæng vidtstrakt ytringsfrihed (tag til Frankrig, Storbritannien eller Sverige, og man vil se, at dér leger man ikke med magthaverne), men denne ytringsfrihed vil fortløbende erodere, idet de til enhver tid siddende magthavere vil foretrække en tilsyneladende ro frem for en åben samtale.” 
Jeg står ved min forudsigelse, især når jeg hører og læser, hvilke vanvittige forslag og tanker, som repræsentanter fra übereliten bringer på bane.

”Underminér national homogenitet”


Sådan mener Peter Sutherland, FN’ s særlige repræsentant for migration, at kagen skal skæres. Europæernes historiske rødder skal kappes, og vi skal elske det multikulturelle. Med en afsindig løgn påstår Peter Sutherland, at mere indvandring bringer mere velstand. Usandheden er monstrøs, da det omvendte som bekendt er tilfældet, når indvandringen er, som den nu er til Europa. Udsagnet viser, at personer på endog meget høje poster ideologisk minder om repræsentanter for hedengangne totalitære regimer. Under kommunismen var det som bekendt også ideen, at den nedarvede identitet gennem tvang skulle erstattes af en ny og humanistisk af slagsen. Lejrene i Gulag er beviset på, hvor god den idé var.

Giv plads for politisk islam


Federica Mogherini er EU’s udenrigschef, tidligere kommunist og åbenbart totalitær ind til benet. I ramme alvor udtalte hun i en tale i sidste uge, at Europas basisværdier er ”respekt og mangfoldighed”. Hun sagde videre, at ”politisk islam bør være en del af billedet” fremover. Federica Mogherinis tale er bygget op på løgn på løgn om, hvad Europa er, og hvad indvandringen fra den tredje verden vil gøre ved Europa. Hun lyder som en elev af Stalin, blot omplaceret til år 2015.

Übereliten


Kan nogen være i tvivl om, at de to citerede særdeles magtfulde personer ikke vil tøve et øjeblik med at indskrænke vores frihedsrettigheder, hvis vi fortsætter med at brokke os over den skæbne, der er tiltænkt os som hjemløse i egne lande?
Jo tydeligere det bliver, at eliten har taget fejl i et moralsk kriminelt omfang, jo mere febrilsk, stakåndet og fanatisk vil de forfølge deres forrykte kurs for at få os til at sluge den bitre kalk, de har tilberedt os. 
Det bliver ikke kønt at skue.

Svindelrapport fra EU

Hvad gør EU-kommissionen for at forudsige de kommende årtiers udvikling i EU?

Hvad gør EU-kommissionen for at forudsige de kommende årtiers udvikling i EU? Man sætter en række embedsmænd fra medlemslandene samt et antal EU-bureaukrater til at skrive en mere end 400 sider lang rapport, som de færreste vil få læst. Jeg har ved den søde grød heller ikke tænkt mig at pløje den igennem fra ende til anden. Det er nemlig tilstrækkeligt at læse indholdsfortegnelsen og udvalgte dele om indvandring og uddannelse.
Det samlede resultat er ren humbug. Ikke nok med at det har sine vanskeligheder at forudsige den økonomiske udvikling frem til år 2060. Det bliver decideret absurd, når masseindvandringen og dens katastrofale, økonomiske konsekvenser ikke berøres med et ord. På side 145 og nogle sider frem diskuteres uddannelse, men uden at konstatere, at den store gruppe med ikke-vestlige rødder klarer sig forfærdende ringe i gennemsnit og derfor trækker væksten ned. Da gruppen til stadighed vokser, vil den økonomiske belastning selvsagt vokse tilsvarende. Ikke et ord om det i rapporten.

Indvandringen vurderes i øvrigt til at være beskeden

Indvandringen vurderes i øvrigt til at være beskeden. Det fremgår af statistikkerne for de forskellige lande. F.eks. vurderes det for Danmark på side 383, at indvandringen vil falde frem mod 2060, og det samme gør sig gældende for Sverige (side 406), hvor den i 2060 vil være på kun godt det halve af 2015.
Og sådan kunne man blive ved. Bureaukraterne, der har forfattet makværket, kan ikke være uvidende om udviklingen i Mellemøsten og Afrika og om det enorme pres, der vil komme i de næste årtier på Europa, med mindre der føres en helt anden politik.
EU er virkelig en af vor tids allerstørste svøber. Det er standard for dette uhyggelige imperium in spe, at de udgiver svindelrapporter, der skal godtgøre, at Europa går en strålende fremtid i møde på grund af EU.
EU må så hurtigt som muligt på historiens mødding. Lossepladsen for ikke-genanvendelige produkter er, hvor EU hører hjemme.

Sommer og forskruede journalister

Så venter ferielandet meget snart for mit vedkommende

Så venter ferielandet meget snart for mit vedkommende, og man kan dårligt begynde et bedre sted end ved Mosbjerg Folkefest. Der er blevet tale om en årligt tilbagevendende begivenhed, og deltagertallet denne gang er på over 200 personer. Folkefesten har efterhånden også tiltrukket sig mediemæssig bevågenhed, og et sikkert tegn på, at arrangørerne bag Mosbjerg Folkefest har gjort noget rigtigt, er, at venstreekstreme har bemærket arrangementet og derfor forsøger at dæmonisere det.
Danmarks Radio i Jylland er tro mod sin tanke om altid at holde med dem til venstre og mod dem til højre. I en skandaløs artikel på nettet kaldes de 200 deltagere over en bank således for ”højreekstremister”. Uriasposten har mailet til den pågældende journalist, og det kommer der det ene mere henrivende svar ud af end det andet.
Journalisten fra DR har nemlig stolet på de venstreekstreme, som fortæller, at en af talerne, Paul Weston, har kaldt sig selv racist. Der er bare lige den pointe, at Paul Weston refererer til, hvad de politiske korrekte i Storbritannien kalder ham. DR’s journalist har end ikke gidet gennemlytte optagelsen med Paul Weston, eller også har journalisten intet forstået, eller også har journalisten forstået det, men er ligeglad, fordi propaganda er vigtigere end ærlighed.
Jeg har skrevet en klage til DR og får måske nok et svar, men givetvis et aldeles intetsigende et af slagsen.
Sådan ser dagsordenen ud for journalisterne, som de er flest. Kritikere af masseindvandringen kalder man da bare ting og sager, især når sådanne mennesker kan finde ud af at stable en fest af betydelig størrelse på benene.
Det skal vi ikke fortvivle over, men vi skal kritisere dem nådesløst for deres forudindtagethed og for deres manglende vilje til at levere saglig og tilstræbt upartisk journalistik.
God sommer til alle. Jeg ser personligt frem til Mosbjerg Folkefest i morgen.

EU og FN er en del af problemet

Det Konservative Folkeparti Per Stig Møller

Det er selvfølgelig bedre end ingenting, at det mangeårige medlem af Folketinget og tidligere formand for Det Konservative Folkeparti Per Stig Møller tager bladet fra munden og siger det indlysende. Det er ikke videre modigt, at det først sker efter, at han er gået på pension fra det høje ting, men lidt har som bekendt også ret.
Seks dage efter valget den 18. juni trykte JP en kommentar af Per Stig Møller, der bl.a. skrev således:
”Der vil ikke længere være tale om en europæisk kultur, men om et konglomerat af kulturer, som kan fremkalde sammenstød mellem befolkningsgrupper i et omfang, vi slet ikke har set. Den terror, Europa allerede har oplevet, er i så fald kun en meget spæd begyndelse.”
Sådan vil det gå, siger Per Stig Møller, hvis ikke invasionen fra Mellemøsten og Afrika standses. Men så skriver Per Stig Møller noget, der selv på trods af alvoren kalder på det næsten hånlige smil:
”For uden en fælles indsats i EU kan de europæiske lande ikke mestre de store udfordringer og dæmme op for den folkevandring, som ellers vil forandre Europa for altid. Vi kan selvfølgelig forbedre dette og hint i EU, men vi må aldrig i forsøget på at kurere EU slå patienten ihjel. Det bliver vi alle syge af.”
Det er det pureste nonsens. EU og også FN er Europas direkte modstandere, når det gælder om at standse vejen mod kaos og permanent lavintensiv borgerkrig, eller hvad vi nu skal kalde de tilstande, som vi vil få kun flere af fremover, så længe vi ikke lægger kursen helt om.

Übereliten i EU og FN

EU’s udenrigskommissær Federica Mogherini har for nylig udtalt, at politisk islam har en fremtid i Europa. Vi gentager: Politisk islam fremtid har en fremtid i Europa. Federica Mogherini bestrider en af EU’s højeste poster, er åbenlyst politisk ekstremist, og Per Stig Møller fortæller os, at vi ikke kan gøre noget mod massetilstrømningen uden EU. Per Stig Møller trænger til at få sine prioriteter på plads.
Samtidig med det lysende vanvid, der pågår særligt i EU-kommissionen, holder FN sig heller ikke tilbage. William Lacy Swing, Generaldirektøren fra FN’s migrationsorganisation, IOM, vil ganske enkelt have Europa til at slå dørene op for de talløse arabere og afrikanere, der ønsker at bosætte sig i Europa. Vi har sørme brug for disse mennesker, udtaler William Lacy Swing med den henrivende ignorance, som kun den dybeste uvidenhed kan frembringe.
Vil Per Stig Møller også have, at Danmark skal samarbejde tæt med det FN, som gennem en forældet og farlig flygtningekonvention underminerer friheden og selvstændigheden i Danmark og Europa?

Hvad skal der så ske?

Et sammenbrud af EU såmænd, begyndende med Grækenlands udtræden af euroen, derpå den fælles valutas opløsning og til slut nationalstaternes generobring af deres suverænitet. Kronen på det værk kan udmærket tænkes at nås i 2022, hvor Marine Le Pen vinder det franske præsidentvalg. Læg dertil gerne en effektiv distancering til det FN, som på linje med EU snylter på den magt, som staterne har, samtidig med at disse overnationale enheder af al magt forsøger at ødelægge staternes enhed.
Er det utopi? Nej, det er simpel nødvendighed, hvis Danmark og Europa skal overleve. Dén afgørende forståelse er Per Stig Møller slet ikke nået frem til endnu, hvis han nogensinde kommer så vidt.
Men tak alligevel fordi Per Stig Møller ulejligede sig med at advare os om konsekvenserne af folkevandringerne, hvis ikke vi handler.

Det totalitære EU

Jeg har ondt af grækerne

Jeg har ondt af grækerne. Jeg har ikke ondt af dem for deres forrykte overforbrug i nullerne, et overforbrug, der udelukkende var muligt på grund af euroen og det kunstigt lave renteniveau, der gjorde det muligt for de græske svindelpolitikere at låne ustyrlige summer og begå regnskabssvindel på en og samme gang. 
Når jeg har ondt af grækerne, skyldes det to forhold. For det første er det forfærdeligt med en arbejdsløshed på 25 procent og en ungdomsarbejdsløshed på ca. 50 procent. For det andet opfører især Tyskland, men også Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond sig afstumpet over for grækerne i deres ideologisk betingede forsøg på at få den forrykte konstruktion, som euroen er, til at hænge sammen.

Den fælles mønt var fra begyndelsen et fejlskud af de alvorligste af slagsen

Den fælles mønt var fra begyndelsen et fejlskud af de alvorligste af slagsen. En fælles mønt kan kun fungere, hvis deltagerlandene har nogenlunde den samme politiske kultur, i praksis en tysk politisk og økonomisk kultur med effektiv skatteopkrævning, finansiel disciplin og et nogenlunde korruptionsfrit samfund. Grækenland har ingen af delene, har aldrig haft det og vil aldrig få det. Det sidste er selvfølgelig en påstand, men unægtelig en påstand bygget på æoners erfaring med græsk kultur og måder at gøre tingene på.
Det eneste rationelle er at lade Grækenland gå statsbankerot, udtræde af euroen og at genindføre af drakmeren som valuta. Drakmeren vil selvsagt falde voldsomt i værdi sammenlignet med euroen, men denne devaluering vil tilføre Grækenland en betydelig konkurrencefordel, og eksport i form af landbrugsprodukter, skibsfart og især turisme vil blomstre op. Grækerne kan så vende tilbage til den gamle velprøvede model, hvor staten lader seddelpressen køre lystigt med jævne mellemrum for at betale de offentligt ansattes lønninger, når nu det ikke lader sig gøre at opkræve særligt mange skatter. Det er ikke særlig sofistikeret, men det virker faktisk. 
I stedet vil Tyskland, ECB og IMF nu påtvinge gærkerne en medicin, der skal gøre dem til tyskere. Det kommer ikke til at ske, men mens vi venter på, at Angela Merkel og konsorter opdager dette indlysende, vil græsk økonomi og derfor grækerne lide helt unødigt. 
Der er virkelig en totalitær tankegang på spil her. De andre skal blive som os, er det skræmmende mantra hos EU’s top. Det er ubehageligt at være vidne til en sådan sjakren med et helt folk. Det er et spil russisk roulette, hvor man gambler med den politiske stabilitet i Grækenland.
Det er ikke kønt at være vidne til. Må euroen og det ganske EU snarest ende på historiens losseplads for uanvendelige ideologiske projekter.

Dansk Folkepartis hjælpeløshed

Når man ikke vil gøre alvor af at vælte en regering

Når man ikke vil gøre alvor af at vælte en regering, der fører en uacceptabel politik for Danmark, må man tage skade for hjemgæld. Det oplever Dansk Folkeparti allerede nu, mindre end en måned efter det folketingsvalg, der gav Dansk Folkeparti 21,1 procent af stemmerne. To gange er det endda blevet til. Den første var mest et forsøg på skuespil for folket, mens den anden er et klokkeklart nederlag. En ualmindelig dårlig start for Dansk Folkeparti efter valget den 18, juni.
Før det første ville Dansk Folkeparti ”skræmme” eventuelle asylsøgere ved at publicere en video med de nye ”stramninger” af udlændingeloven. Forbilledet skulle være den australske model. Dansk Folkeparti synes imidlertid at have overset et enkelt, afgørende forhold: Australien nægter rent faktisk bådflygtninge asyl i Australien, mens Danmark fortsat står bag den FN’s flygtningekonvention, der som en anden søvngænger vil forandre Danmark til ukendelighed. Hvor meget tror Dansk Folkeparti, at det vil hjælpe at fortælle om nedsatte ydelser, mens porten i øvrigt står vidt åben?
For resten bliver selv det rent deklamatoriske ikke til noget, idet både Venstre og De Konservative afviser at få produceret en video, der skal fortælle, at Danmarks grænser står på vid gab, men dog til nedsat ydelse efter ankomst. Ikke engang det symbolpolitiske fik Dansk Folkeparti altså igennem.
For det andet viser det sig nu, at regeringspartiet Venstre i alt og et vil rette sig efter EU’s regler om sociale ydelser til EU-borgere. Venstre havde ganske vist sagt noget andet i opposition, men politikerleden skal selvfølgelig have en tak til, så den mening er Venstre løbet fra, så stærkt som en hest kan rende, for at tækkes EU.
Dansk Folkeparti hyler skam op over det åbenlyse hykleri fra Venstres side (ikke online). Men Dansk Folkeparti gør intet ved det. Skal vi vædde?
Dansk Folkeparti arbejder sig lystigt hen imod den dag, hvor det går op for tilstrækkeligt mange danskere, at Dansk Folkeparti ikke vil vælte nogen regering, uanset hvor afsindig en politik den fører. Når den dag kommer, må nogle andre jo samle stumperne op.
Tænk, jeg tror, at det bliver Dansk Samling, der skal klinke skårene.

Donald Trump


I går aftes glædede jeg mig over, at Donald Trump i øjeblikket er den mest populære blandt de republikanske kandidater

I går aftes glædede jeg mig over, at Donald Trump i øjeblikket er den mest populære blandt de republikanske kandidater, der forsøger at blive den ene, der skal duellere med – efter al sandsynlighed – Hillary Clinton om at blive USA’ s næste præsident. På facebook skrev jeg om mit indlæg på mortenuhrskov.dk bl.a.:
”Jeg tør ikke love at bifalde samtlige Donald Trumps ideer, men jeg kan garantere mit håb om, at han vil sætte en skræk i livet på de øvrige republikanske kandidater. Jeg håber for øvrigt også, at han vinder nomineringen og senere præsidentvalget i 2016, givetvis mod Hillary Clinton.”
Jeg må tage et noget klarere forbehold, ikke mindst efter at behjertede læsere har fremdraget særligt en af de udtalelser af Donald Trump, som jeg selv burde have fundet frem til.
Donald Trumps udtalelse om republikaneren John McCain er pinlig, idet Trump har sagt, at han kan lide folk, som ikke har været krigsfanger. John McCain var krigsfange i Nordvietnam i næsten seks år, og Genevekonventionen blev ikke overholdt i den anledning. Donald Trumps uacceptable udtalelse faldt, efter at John McCain havde udtalt, at Donald Trump ”fyrede op under de skøre [hos Republikanerne]”.
Så ja, Donald Trumps udtalelse er langt over stregen ved at håne en tidligere krigsfange, der blev skudt ned i sit fly, men det hører også med til historien, at John McCain er en politiker, der synes at have viet en væsentlig del af sin politiske karriere til at give opholdstilladelse og siden statsborgerskab til millioner af illegale indvandrere, et moralsk forkasteligt skridt. Det er ikke et forsvar for Donald Trumps udtalelse om John McCain, men John McCain er ikke en helgen. Tværtimod undergraver John McCain ved sin politik USA som et af verdens rigeste samfund. For lad os lige slå én ting fast:

Latinoerne og den amerikanske katastrofe

Alt for mange danskere og europæere ved det ikke, skønt det er særdeles let at finde ud af, at USA’s udlændingepolitik i mange årtier har været en ulykke for landet. USA er allerede i dag ikke det land, det var i 1965, da præsident Lyndon B. Johnson accepterede at åbne op for alverden. Den illegale indvandring fra Latinamerika, især Mexico, tog samtidig fart, og det foreløbige resultat er katastrofalt.
I 1965 var der i USA en tre-fire procent af befolkningen, der havde deres rødder i Latinamerika. I 2013 var tallet vokset til officielt 17,1 procent. Tælles de illegale med, er det over 20 procent. I 2050 vil antallet af latinoer (hispanics i de officielle statistikker) i udgøre i omegnen af 28 procent.
I min bog Indvandringens pris har jeg et kapitel om USA’s kurs og dens konsekvenser. Jeg udstillede endvidere for ganske nylig Weekendavisens USA-korrespondent Klaus Wivel, efter at Klaus Wivel havde skrevet det rene sludder om latinoernes økonomiske præstationer. Se her og her. Klaus Wivel endte med ikke at kunne svare igen. Ikke så mærkeligt, når nu samtlige statistiske data viser, at latinoer i gennemsnit klarer sig langt ringere end hvide amerikanere og endnu ringere i forhold til asiatiske amerikanere. Tallene taler deres meget tydelige sprog om en supermagt på vej ned.

Tilbage til Donald Trump

Hvis Donald Trump ikke kan finde ud af at tale ordentligt, vil det svie til ham selv. Det vil også være velfortjent, idet der ikke er nogen undskyldning for ikke at udtrykke sig sobert og redeligt. Det ændrer ikke ved, at jeg med interesse vil følge en republikansk kandidat, der for første gang i årtier, måske nogensinde, taler om de enorme og næsten skræmmende uløselige problemer, som USA står med.
Jeg opfordrer gerne til, at man kritiserer Donald Trumps sprogbrug sønder og sammen, hvis han ikke kan finde ud af at sige det indlysende på en ordentlig måde. Jeg gør samtidig opmærksom på, at det er bevist uden for al tvivl, at USA’s nuværende kurs er katastrofal, og at den vil forandre USA til et tredjeverdensland på længere og længere stræk.
USA har mere end nogensinde brug for politikere, der fatter alvoren. Jeg kan kun håbe, at Donald Trump magter opgaven. Kan han ikke, må andre gøre det. Ellers er der i sandhed kun Gud til at hjælpe USA, og det ser for nærværende ikke ud til at række.

Hjælper nedsatte ydelser?

Hvem har umiddelbart mest ret, Inger Støjberg eller Zenia Stamperne?

Jeg hælder indtil videre, måske overraskende for nogle, til, at de ansvarsløse har ret meget ret i, at nedsatte ydelser kun vil have en begrænset effekt på massetilstrømningen til Danmark. Alle konventioner overholdes, og det vel at mærke med en fortolkning af disse konventioner, der er lig kulturelt selvmord. Alle i den vide verden kan troppe op ved den danske grænse og udtale ordet asyl, og vupti, har den danske stat forpligtet sig selv til at bevise, at den pågældende ikke er i fare og såmænd også, at vedkommende ikke bor i et land i krig, eller i et land med en meget lang militærtjeneste, eller i et land med…

Det kræver ikke nogen videre veludviklet fantasi at regne ud

Det kræver ikke nogen videre veludviklet fantasi at regne ud, at der med ca. 60 millioner flygtninge for nærværende ikke er nogen rimelig grund til at tro, at asylstrømmen til Danmark vil falde betragteligt, blot fordi den skatteyderbetalte ydelse nedsættes. Til Politiken siger en i øvrigt politisk korrekt forsker ude på overdrevet Martin Lemberg-Pedersen meget rigtigt følgende:
”I for eksempel Tyskland modtager asylansøgere meget mindre ydelser end i Danmark. Alligevel modtager Tyskland mange flere flygtninge, end Danmark gør. Hvordan vil man forklare det udelukkende via størrelsen af ydelser?”
Han har da vist en pointe, den gode forsker. Tyskland påregner at modtage 450.000 asylsøgere i 2015. Tysklands befolkning er ca. 15 gange større end Danmarks. Selv når dette forhold medtænkes, svarer 450.000 til 30 gange det antal, som Danmark modtog i 2014, nemlig knap 15.000.

Så nej, Inger Støjberg, og I andre

Så nej, Inger Støjberg, og I andre. De nedsatte ydelser vil ikke få asylstrømmen til at falde væsentligt. Dertil er Europas nærområder i enten kaos eller bare så meget fattigere, at det uanset ydelsens størrelse er voldsomt attraktivt at søge hertil…så længe vi giver lov til det.
Kun et fuldstændigt stop for asylsøgere hen over Middelhavet kan standse den kulturelle og økonomiske ødelæggelse af Europa, der finder sted i disse år. Det vil Inger Støjberg snart sande, og så får hun og de borgerlige partiet et alvorligt forklaringsproblem.

Quo vadis, Europa?

Når man ved bare noget om udviklingen

Når man ved bare noget om udviklingen, når man kender blot nogle af tallene for verdens skæve gang, bliver man ganske stum. Så ved man, at vi er på vej mod kaos i Europa, og for så vidt er kaos her allerede, men tro mig, når jeg siger, at vi slet ikke har set det værste. Slet, slet ikke. Med mindre naturligvis, at alvoren meget snart går op for vore politikere.
Indtil for kort tid siden forekom det vel de fleste, at presset mod Europa først og fremmest kom fra den muslimske verden, især den arabiske verden. Det er sandelig heller ikke forkert, at millioner og atter millioner arabere kunne tænke sig at komme til Europa. Man kan ikke fortænke dem i det, når man ser på den mængde fejlslagne stater, som denne del af verden huser. Men man kan bebrejde vore ansvarsløse politikere i at tillade, at så mange af dem kommer op til os.

Afrika er problemet

Det er ikke først og fremmest fra de arabiske lande, at truslen mod Europa består. Vi skal lidt længere sydpå. Det afrikanske kontinents befolkning vokser med en hast så uhyggelig, at håndfladerne bliver klamme. Om sølle 35 år, i 2050, spås kontinentet at huse rystende 2,4 milliarder mennesker (mod ca. 1,2 milliarder i dag) og i år 2100 4,2 milliarder. Der er selvfølgelig tale om skøn, der kan ændre sig lidt op eller ned, men fortsætter udviklingen, er det det niveau, vi taler om.
Et kig på de afrikanske landes BNP siger langt det meste. Det er det købekraftkorrigerede BNP, der er relevant, da det bedste afspejler, hvad man rent faktisk kan købe for sine penge. Samtlige afrikanske lande bliver på den måde rigere pr. indbygger. Eftersom lønningerne er lave, kan de fleste varer også købes relativt billigt.
På trods af dette er billedet mistrøstigt. Kun tre afrikanske lande havde i 2014 et købekraftkorrigeret BNP på mere end 20.00 dollars pr. indbygger. I Europa har 30 lande et købekraftkorrigeret BNP på mere end 20.000 dollars pr. indbygger. Så mange som 22 afrikanske lande har et ekstremt lavt BNP på under 2.000 købekraftkorrigerede dollars pr. indbygger.
Den økonomiske vækst i Afrika syd for Sahara lå i 2014 på 4,5 procent. Da befolkningerne i gennemsnit vokser med ca. 2,6 procent, bliver der mere til den enkelte, men det er slet, slet ikke nok til at holde afrikanerne hjemme. Selv i et så relativt velfungerende land som Senegal ønsker en stor del af de unge at udvandre til Europa.

Quo vadis, Europa?

Hvor går du hen, Europa? Hvis Europa tillader blot lad os sige en fjerdedel alene af stigningen i den afrikanske befolkning frem mod år 2015, taler vi om 300 millioner mennesker. Et sådant tal er ikke urealistisk, idet presset mod Europas grænser må antages bare at vokse og vokse i de kommende år. Sker dette, er Europa de facto død og borte som hjemland for europæerne. En lille overklasse kan leve i indhegnede områder, mens de er vidner til, at middelklassen bliver mindre og mindre. Vold, kultursammenstød og tab af uoprettelig tillid vil blive normen.
Det er fuldstændigt sikkert, at det vil gå nogenlunde sådan, hvis Europa fortsætter med at tillade millioner af indvandrere at tage hertil. Årtiers erfaringer fortæller, at det vil blive sådan, ”bare” i meget større skala.
Hvordan de europæiske politikere indtil videre går i spidsen for et sådant moralsk forræderi mod de europæiske folk, er gådefuldt.

VELFÆRD MED PISK, UDEN NOSSER

For to uger siden gik jeg på Nørreport station på vej mod S-toget

For to uger siden gik jeg på Nørreport station på vej mod S-toget. Foran Irma står der en hjemløs og råber energisk op om at købe avisen, med friske paroler. Ikke på nogen irriterende måde. Som fundraiser bag en telefon og som én der adskillige gange har stået på gader og stræder og delt flyers ud, fik jeg respekt for ham. Han brød min mandags-ignorance og min iver for at komme hjem. Jeg stoppede op, og gik hen til ham: ”Jeg vil sgu egentlig godt købe en avis”, og stak den i siden på skoletasken. Ja, der er vel ingen grund til at skjule, når man har snøvlet sig sammen til at købe Hus Forbi. 
Jeg satte mig i toget og begyndte at læse. Skimmede de første sider hurtigt. Og så minsandten på side 5: ”Skat klipper de skaldede”. Undertitlen sagde det hele: ”Mens aktieejere uhindret har kunnet snyde for 6,2 milliarder kroner, holder SKAT kort snor i socialt udsatte med gæld til det offentlige – endda hjemløse, som sidder i fængsel”. Jeg har lavet kampagne og advokeret mod skattely. Jeg har en mor, som arbejder i SKAT og som tydeligt har været frustreret over den evigt overhængende trussel om fyring, selvom hun og hendes kolleger udmærket vidste, hvordan de hver især hev deres løn hjem til SKAT flere gange. Og min mor har været frustreret når småbeløb under 100kr. skulle håndteres på lige fod med langt højere beløb. 
Foran mig læser jeg nu med stor iver en artikel, der oplyser at SKAT går efter 185.000 danskere vurderet helt uden betalingsevne nu og i fremtiden. Den siger videre, hvordan man har tvangsinddrevet gæld fra kontanthjælpsmodtagere i strid med reglerne. Det understreges meget sigende med artiklens illustration. To skattemedarbejdere fryder sig over at have pågrebet en lille dreng, der har snuppet et æble, men bag ryggen på dem står to jakkesæt og saver flere træer ned. Lastvognen røber, hvor godset ender: ”Schnyd og Humbug, Cayman Islands”. 
Artiklen påpeger hvordan politikerne har skåret ned på SKAT fordi de ikke har haft kendskab til området, så de har kunnet håndtere det rigtigt. Nu står vi så i suppedasen. De dengang 6,2mia. kr. er blevet til mindst 9 milliarder. Fordi man ikke har kunnet nosse sig sammen til at gå efter de steder, hvor de store penge er. Fordi man har helliget virksomheder enten af frygt eller simpelthen fordi, at man har større tillid til et sort jakkesæt end en sort hus forbi jakke. 
Jeg bliver møgfrustreret over at vide at man i årevis har gjort en stor indsats ud af at jagte de små, de som har nok problemer i forvejen, og som vores indbetalte SKAT egentlig burde er her for at hjælpe videre i stedet. Samtidig har politikere skåret ned på inddrivelsen og man har ikke turdet og ikke haft ressourcer til at prioritere at gå de store virksomheder på klingen. De, som flytter milliarder væk fra fællesskabet, mens de går diskret til håndvasken og får en manicure oveni. Prioriteringen er forkert, den er forkastelig. Den må ændres. 
Her til morgen så jeg skatteministeren i Go’ morgen Danmark. Jeg glæder mig meget over takterne. Skatteminister Karsten Lauritzen slog fast, at SKAT skal gå efter de steder, hvor der er mange penge at hente og mindre om de bittesmå beløb. Enheden der holder øje med multinationale virksomheder er opgraderet fra 15 til 50 ansatte. Mange penge er tabt og meget skal ændres i SKAT. Der er håb for et mere retfærdigt system. Minister, SKAT og de store skattesnydere især: 
Vi, folket, vi holder øje med jer.

HVOR BLEV DE VISIONÆRE POLITIKERE AF?!

JEG ER TRÆT AF FLYGTNINGE

Den seneste tid har der været meget debat om flygtninge og deres påvirkning på Danmark


Den seneste tid har der været meget debat om flygtninge og deres påvirkning på Danmark. Om hvor meget de fylder, hvad de ikke vil spise og hvor de ikke vil bo.
Personligt er jeg træt af flygtninge. Træt af, vi bruger milliarder på bistand, når hundredtusind mangler job. Træt af, vi skal huse dem, når unge må bo hos bekendte, når de starter på studiet. Træt af at bespise dem, når ældre får vakuumpakket mad.
Så jeg tænkte på, vi burde stoppe med at skabe flygtninge?
Med krig, skattesvindel og forurening af klimaet træffer enkelte personer valg, der skaber millioner af flygtninge. De starter krige i Irak, hvor fattigdom, sult og mismod bliver tilbage, når bombernes ekko stopper. De snyder i skat, så hver indsamlet krone vi sender til Ghana hilser på syv kroner på vej hjem til rigmændenes skattely. De ødelægger klimaet, så folk i Bangladesh må se deres huse stå under vand. Noget, ingen ønsker, men vi alligevel accepterer.
Vil vi stoppe flygtningestrømmen, må vi stille bagmændene til ansvar og gøre op med deres metoder. Her taler jeg om de i mængden af oliefirmaer, politikere, milliardærer eller andre, som måtte skjule sig bag pæne, men misledende ord som ”jobskaber”, ”skattehul” og ”nødvendighed”. De sande ord er ”pengegrisk”, ”svindel” og ”krig”. Vi må gå fra krig til diplomati. Fra olie til vind. Fra uret til ret.
Jeg er træt af flygtninge. Ikke fordi de ikke er gode mennesker og vi ikke har plads. Ikke fordi det ikke er det eneste rigtige at gøre. Men fordi de minder mig om, at valg og handlinger har nogle frygtelige og meget reelle konsekvenser. Skattesnyd har konsekvenser. Udnyttelse af fattige lande har konsekvenser. Sort industri har konsekvenser. Krig har konsekvenser. Jeg ville ønske for Danmark, at vi begyndte at kræve de rigtige handlinger og fik mindre at blive mindet om. At vi ikke blev brugt som nikkedukker. At vi stillede bagmænd til ansvar i stedet for ofre; George Bush, Shell og Lehman Brothers i stedet for de millioner af mennesker, der nu er flygter.
For uanset hvor træt jeg er af flygtninge – så ville jeg være langt mere træt af at være på flugt.

VENSTRE VIL REDDE ’STAKLERNE’ I UDKANTSDANMARK

De liberale venstrefolk har knapt nok snøret de nyindkøbte ministersko, før man stolt begærer, hvordan man vil deportere offentligt ansatte til områder af Danmark, der åbenbart er så øde-lagte, at ingen af fri vilje formodes at ville tilbringe tilværelsen her. Man skulle næsten tro, at Danmarks Liberale parti har ladet sig inspirere af sovjetisk model i sin seneste politikudvikling. Uden hensyn til de grundlæggende liberale værdier, de ellers ynder at lovprise, vil man lade staten diktere, hvordan samfundet skal arrangeres og fungere. Hvor er frihedstanken i det, Venstre?
Det tungeste argument synes at være, at det blev lovet under valgkampen, og med fuld skrue på ironien må jeg medgive, at det da er et ganske godt argument. Nogle mener endda at hævde, at det kan være et eksotisk eventyr for de kommende ’deporterede’ statslige ansatte at stifte bekendtskab med ’udkanten’, hvilket jeg fristes til at indrømme, er et, om muligt, endnu bedre argument.
Rationalet er, at man ved udflytning af en række statslige institutioner kan kurere den politiske hovedpine, at Danmark eftersigende er ved at blive delt i to. Man vil yde bistand i store områder, der i folkemunde går under navnet ’Udkantsdanmark’, for at sikre deres grundlæggende overlevelse. En tankegang, man sjovt nok helt har afskrevet, når det gælder diskussionen om ulandsbistand.

Man vil reparere sprækkerne, før Danmark knækker over i to

Politikerne mener imidlertid, at den truende opsplitning af et ellers engang så yndigt land, kan og skal kureres ved at flytte en række statslige arbejdspladser til yderkanten. Og helst skal hele denne såkaldte ’udflytning’ gå hurtigt, som det gør, når symbolpolitik er bedst. Men det virker hverken konstruktivt eller politisk bæredygtigt. Liberalismen prædiker, at frihed skaber det bedste samfund, men hvis man tvangsallokerer ikke blot institutioner, men også mennesker, på steder, hvor staten finder det mest fornuftigt, underminerer man ikke blot friheden, man risikerer også, at projektet slår fejl: Man risikerer, at de dygtige mennesker, man forsøger at flytte, ikke vil med. Man risikerer, at medarbejderne bliver tilbage, og institutionerne således udvikles til en slags pseudo-styrelser, hvor hverken de lokale ansatte eller de magtfulde i centraladministrationen kan redde dem.
Og tager man de direkte omkostninger forbundet med en praktisk flytning samt maratonlange perioder med oplæring og forsøg på rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, er det svært at overskue, ikke bare hvornår sociale, funktionelle og økonomiske udgifter er dækket, men hvornår det decentrale statsapparat igen vil fungere optimalt.
Der er videnskabelig belæg for, at udflytning af nogle styrelser kan udvikle positiv synergi mellem uddannelsesinstitutioner, det private erhvervsliv og den offentlige administration, men det er afgørende, at man formår at angive, at der ligger faglige synspunkter til grund for udflytningerne.
Man skal ikke blot flytte arbejdspladser til udkanten, fordi man er bange for, at dem, der bor uden for København – eller i bedste tilfælde Storkøbenhavn, føler sig uden for. Man burde i stedet forsøge at integrere udkant og center, således at sammenhængskraften styrkes, og det samlede Danmark bliver rigere. Det gøres ikke bedst med en hurtig symbolpolitisk beslutning, men derimod ved at lytte til det, befolkningen i virkeligheden vil have: Langsigtet, løsningsorienteret politik!

TÆNK HVIS REGERINGERNE OGSÅ TØR PÅTAGE SIG ET ANSVAR, NÅR DET KOMMER TIL VIRKSOMHEDSSKAT (ELLER MANGEL PÅ SAMME)

Her til morgen blev trolden i maven vækket hos mig

Her til morgen blev trolden i maven vækket hos mig, da jeg sad og genså TV-avisen fra onsdag aften. Første og største punkt på dagsordenen: EU (og Vores egen Margrethe Vestager) skrider til handling! Starbucks og Fiat snyder i SKAT. Ikke at det kommer bag på mig. Ikke at det nogensinde overraskede mig eller satte mig i chok. Næ, desværre sad jeg tvært imod og tænkte, at det da næppe kan undre nogen, at det forholder sig sådan, men fint vi får sat lidt fokus på det. “
Hvis ikke store virksomheder som Fiat og Starbucks betaler den skat de skal, så ender regningen altså hos os alle sammen”. Som rapporteren så præcist formulerer det, da Kåre Kvist som seerens repræsentant stiller alle de opklarende spørgsmål: -Ja tak, det har du da fuldstændig ret i! Men det gør regningen altså også, når der så er tale om skattely, der bliver organisererede af mere lovlige veje, som desværre er tilfældet i langt større grad end de bund ulovlige tilfælde. Bevares, jeg kan kun bifalde, at der sættes fokus på Starbucks og Fiats sløve skattebetaling og handel internt i datterselskaber, nu der er tale om ulovlige handlinger! 

Samtidig kan jeg bare ikke lade være, at tænke på alle de skatterabatter og skattely

Samtidig kan jeg bare ikke lade være, at tænke på alle de skatterabatter og skattely, der foregår indenfor de store virksomheder, som ikke kommer frem i lyset, fordi der er mulighed for at gøre det mere eller mindre lovligt uden at skulle dokumentere, hvad der egentlig foregår. Det foregår i større stil end vi nogensinde kan forestille os, og det foregår let og uset, fordi gennemsigtigheden er begravet og regeringerne holder sig for øre og øjne. Og her, Margrethe Vestager, ender regningen i den grad også hos os alle sammen, den eneste forskel er, at vi ikke engang er klar over hvor mange penge der fiser ud af lommerne på os, og vi orker ikke rigtig at tage kampen op.
Men hvad kan vi så egentlig gøre? Hvorfor er det, at regeringer verden over siger ja til skatterabatter for at få store virksomheder ind i landet, når nu det er så åbenlyst dumt rent skattemæssigt? Det kan da godt være at store virksomheder er “god reklame”, at store virksomheder er “en investering i fremtiden” at store virksomheder er “the shit” men det er da en underlig instilling at have rent ansvarsmæssigt fra regeringernes side. En ansvarsforsømmelse der snyder landets borgere for skattekroner og en ansvarforsømmelse overfor egne og mere lokale virksomheder, der betaler mere end ti gange så meget i skat som mange af de større internationale virksomheder gør. Det er ikke fair, det er ikke bæredygtigt og det er svagpisseri.

Så min opfordring

Så min opfordring: Kom lige op på hesten regeringer i EU såvel som i resten af verden! Kom lige ud af hullerne og tag skyklapperne af. Selvom virksomhederne selv bærer en stor del af ansvaret for at betale deres skat, så må vi godt lige sætte os i respekt og vise at vi ikke finder os i hvad som helst.
Og så bliver jeg (og trolden i maven) simpelthen så glade, når den rare indehaver af Riccos Kaffebare til slut i indslaget fortæller, at han ikke ville benytte sig af muligheden for at betale mindre i skat, hvis den bød sig “Jeg opererer her i København og suger på de goder københavn giver mig. Det skal jeg da også være med til at betale for.”
Hurra for folk der tør tage del i det store fælles ansvar. Jeg ved godt, hvor jeg bunder den næste kaffetår.

De røde medier

Videnskabeligt bevist Videnskabeligt bevist er det ikke, men en netundersøgelse i avisen.dk to dage før valget med næsten 10.000 deltagend...