Stemmeret

I Danmark har du stemmeret, når du er fyldt 18 og dermed er myndig. Der er flere forskellige typer valg i Danmark, og også lidt forskellige regler for stemmeret. Du kan blive klogere på stemmeret i Danmark herunder.

Folketingsvalg

Folketingsvalg er mindst hvert 4. år, og der skal vælges 179 medlemmer til Folketinget, hvoraf 2 kommer fra Grønland og to kommer fra Færøerne. For at stemme til folketingsvalget, skal du være dansk statsborger og have fast bopæl i Danmark.

Kommunalvalg

Alle myndige beboere med folkeregisteradresse i en kommune, har ret til at stemme til kommunalvalget. Du skal altså ikke nødvendigvis være dansk statsborger. Hvis du ikke har dansk indfødsret, skal du have boet i Danmark i mindst 3 år før valget. Dette gælder dog ikke EU-borgere og mennesker med islandsk eller norsk statsborgerskab, som altid har stemmeret på lige fod med folk, der har dansk indfødsret.

Kommunalvalg afholdes sammen med valg til regionsrådene, og det sker på en helt fast dag: den tredje tirsdag i november hvert 4. år. Sidste gang var 19. november 2013.

Regionsrådsvalg

Regionsrådsvalg falder altid sammen med kommunalvalg og det første blev afholdt d. 15. november 2005. Det seneste blev afholdt d. 19. november 2013. Regler for stemmeret ved regionsrådsvalg følger reglerne for stemmeret ved kommunalvalg.

Europaparlamentsvalg

Både danskere og andre EU-borgere med bopæl i Danmark kan stemme til Europaparlamentsvalgene. Valgene afholdes hvert 5. år og det næste valg til Europaparlamentet falder i 2019. I Danmark vælges 13 medlemmer til Parlamentet.

Andre valg og folkeafstemninger

Udover valg til de folketing, kommunalbestyrelser, regionsråd og Europaparlament, foretages der i Danmark andre former for afstemning med borgerinddragelse. Det gælder de såkaldte folkeafstemninger. For at stemme til disse, skal du have stemmeret til folketingsvalg.

Der findes to slags folkeafstemninger: bindende og vejledende.

En bindende folkeafstemning betyder, at Folketinget skal følge resultatet af afstemningen. Bindende folkeafstemninger anvendes bl.a. ved ændring i grundloven, indgåelse af internationale traktater og lovforslag, som mindst 1/3 af Folketingets medlemmer ønsker at få til afstemning.

En vejledende folkeafstemning betyder, at Folketinget ikke er forpligtiget til at følge resultatet.

Der har i Danmark været afholdt én vejledende folkeafstemning: EF-pakken tilbage i 1986.