De røde medier

Videnskabeligt bevist

Videnskabeligt bevist er det ikke, men en netundersøgelse i avisen.dk to dage før valget med næsten 10.000 deltagende giver en meget kraftig indikation af, hvad flertallet af danskerne mener om dækningen under det meste af valgkampen. 89 procent sagde ja til, at medierne havde favoriseret Helle Thorning-Schmidt, mens kun fire procent mente, at Lars Løkke Rasmussen havde fået særbehandling. De resterende syv procent svarede hverken eller. 

Problemet med denne type undersøgelse er naturligvis, at den ikke nødvendigvis er repræsentativ, da man ikke har udvalgt de adspurgte. I en blog på dagbladet Børsen opholder en Kaj Høivang sig dog bl.a. ved to interessante forhold. For det første ligger avisen.dk med hældning til venstre side, og avisens læsere er følgelig af nogenlunde samme observans. For det andet er resultatet så entydigt, at der næppe er tvivl om, at et markant flertal af danskerne har gennemskuet, at ikke mindst TV ikke har været i stand til at holde sig upartiske under valgkampen. 

Og så er der noget særdeles tankevækkende ved, at undersøgelsens resultat – så vidt jeg kan finde frem til – overhovedet ikke har været diskuteret i andre medier, altså ud over i en blog på Børsen. Det siger noget om journalisternes valg og fravalg af historier. 

Dermed er vi ved sagens kerne. Journalisterne stemmer massivt til venstre, og journalistikken bliver derefter. Det er sjældent de lodrette løgnehistorier, medierne bringer. Langt mere benyttet er det at forvride kendsgerningerne som under den skandaløse TV-avis, som jeg har skrevet om tidligere. Og endelig er der især alle de historier, som medierne ikke bringer. Man kan selv forestille sig effekten, hvis befolkningseksplosionen i særligt Afrika syd for Sahara havde fået god dækning på TV-mediet som den afgørende forklaring på, at asyltallet kun går én vej, nemlig opad.

Samlet set kan det uden videre konstateres, at medierne statistisk set er fjender af sandheden og i stedet foretrækker at forvride virkeligheden efter den gennemsnitlige journalists verdensbillede. 

Det er altid godt at vide, hvem der er blandt ens modstandere.