For to uger siden gik jeg på Nørreport station på vej mod S-toget
For to uger siden gik jeg på Nørreport station på vej mod S-toget. Foran Irma står der en hjemløs og råber energisk op om at købe avisen, med friske paroler. Ikke på nogen irriterende måde. Som fundraiser bag en telefon og som én der adskillige gange har stået på gader og stræder og delt flyers ud, fik jeg respekt for ham. Han brød min mandags-ignorance og min iver for at komme hjem. Jeg stoppede op, og gik hen til ham: ”Jeg vil sgu egentlig godt købe en avis”, og stak den i siden på skoletasken. Ja, der er vel ingen grund til at skjule, når man har snøvlet sig sammen til at købe Hus Forbi.
Jeg satte mig i toget og begyndte at læse. Skimmede de første sider hurtigt. Og så minsandten på side 5: ”Skat klipper de skaldede”. Undertitlen sagde det hele: ”Mens aktieejere uhindret har kunnet snyde for 6,2 milliarder kroner, holder SKAT kort snor i socialt udsatte med gæld til det offentlige – endda hjemløse, som sidder i fængsel”. Jeg har lavet kampagne og advokeret mod skattely. Jeg har en mor, som arbejder i SKAT og som tydeligt har været frustreret over den evigt overhængende trussel om fyring, selvom hun og hendes kolleger udmærket vidste, hvordan de hver især hev deres løn hjem til SKAT flere gange. Og min mor har været frustreret når småbeløb under 100kr. skulle håndteres på lige fod med langt højere beløb.
Foran mig læser jeg nu med stor iver en artikel, der oplyser at SKAT går efter 185.000 danskere vurderet helt uden betalingsevne nu og i fremtiden. Den siger videre, hvordan man har tvangsinddrevet gæld fra kontanthjælpsmodtagere i strid med reglerne. Det understreges meget sigende med artiklens illustration. To skattemedarbejdere fryder sig over at have pågrebet en lille dreng, der har snuppet et æble, men bag ryggen på dem står to jakkesæt og saver flere træer ned. Lastvognen røber, hvor godset ender: ”Schnyd og Humbug, Cayman Islands”.
Artiklen påpeger hvordan politikerne har skåret ned på SKAT fordi de ikke har haft kendskab til området, så de har kunnet håndtere det rigtigt. Nu står vi så i suppedasen. De dengang 6,2mia. kr. er blevet til mindst 9 milliarder. Fordi man ikke har kunnet nosse sig sammen til at gå efter de steder, hvor de store penge er. Fordi man har helliget virksomheder enten af frygt eller simpelthen fordi, at man har større tillid til et sort jakkesæt end en sort hus forbi jakke.
Jeg bliver møgfrustreret over at vide at man i årevis har gjort en stor indsats ud af at jagte de små, de som har nok problemer i forvejen, og som vores indbetalte SKAT egentlig burde er her for at hjælpe videre i stedet. Samtidig har politikere skåret ned på inddrivelsen og man har ikke turdet og ikke haft ressourcer til at prioritere at gå de store virksomheder på klingen. De, som flytter milliarder væk fra fællesskabet, mens de går diskret til håndvasken og får en manicure oveni. Prioriteringen er forkert, den er forkastelig. Den må ændres.
Her til morgen så jeg skatteministeren i Go’ morgen Danmark. Jeg glæder mig meget over takterne. Skatteminister Karsten Lauritzen slog fast, at SKAT skal gå efter de steder, hvor der er mange penge at hente og mindre om de bittesmå beløb. Enheden der holder øje med multinationale virksomheder er opgraderet fra 15 til 50 ansatte. Mange penge er tabt og meget skal ændres i SKAT. Der er håb for et mere retfærdigt system. Minister, SKAT og de store skattesnydere især:
Vi, folket, vi holder øje med jer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar